Marselisborg Kajak Club har ca. 400 aktive medlemmer og klubhuset ligger med en skøn placering ud til Aarhusbugten mellem Varna palæet og Helnan Marselis Hotel.
Marselisborg Kajak Club har hvert år medlemmer der deltager i danske og internationale stævner med stor succes, og disse har hentet mange guld, sølv og bronze medaljer hjem på klubbens vegne.
Marselisborg Kajak Club har tur- og kapkajakker i flere sværhedsgrader, som passer til begyndere og øvede, til turroning og kaproning. Kajaksporten kan nemlig dyrkes i det tempo man selv synes – som ren motion eller som konkurrencesport. Klubben har dog ikke havkajakker.
Der er mulighed for at have egen kajak liggende i klubbens bådrum, såfremt denne benyttes aktivt. Der er i perioder venteliste.
MKC's medlemmer har også adgang til Brabrand Rostadion og mulighed for at ro på Brabrand Sø og Aarhus Å.
MKC ligger i Aarhusbugten og vi kan drage nytte af den lange, lækre kyststrækning med sandstrand.
Rovandet er fortrinsvis fra Marselisborg Lystbådhavn og sydpå imod Norsminde, her findes der en skiftende smuk natur, og varierende kystforhold der giver mulighed for roligt rovand eller barske bølger alt efter sted, vejr og vind. Vestenvind er at foretrække, idet skoven giver læ ude på vandet. Aarhusbugten benyttes af klubbens medlemmer året rundt fremt det ikke er isvinter.
Brabrand sø benyttes fortrinsvis af klubbens eliteroere og øvrige medlemmer når der er megen østenvind.
Stranden ved Varna
Ørneredevej 1
8000 Aarhus C
CVR: 30795520